NYHEDER
© Tim De Waele
Manuele Boaro i udbrud på femte etape Down Under

[26.01 08:20] Team Saxo-Tinkoff's Manuele Boaro viste flaget frem ved at tage en aktiv del af udbruddet på dagens 151,5 kilometer lange sjette etape af Tour Down Under fra McLaren Vale to Old Willunga Hill. Udbruddet var en del af en større plan, der også gik ud på at bringe Team Saxo-Tinkoff's Chris Anker Sørensen frem til en favorabel position på dagens afsluttende stigning:

“Jeg kunne ikke have forventet mig mere af holdet, der hele dagen beskyttede Chris fra vinden og holdt ham væk fra farlige situationer, mens Manuele (Boaro) ligeledes ramte udbruddet, der holdt fra start og hen til den afgørende stigning. Det gav os et alibi til ikke at tage del i føringsarbejdet i jagten på udbruddet. Desværre havde Chris ikke benene til at følge med de stærkeste i finalen, og det var hans sidste chance i dag for at lave et resultat hernede. I morgen venter løbets sidste etape i form af et gadeløb i Adelaide, hvor vi sætter vores lid til Johnny (Cantwell)”, slutter Team Saxo-Tinkoff's italienske sportsdirektør, Fabrizio Guidi.

Simon Gerrans (GreenEdge) vandt etapen og gav dermed lidt oprejsning til det australske mandskab, der har været lige ved og næsten hele ugen. Tom Slagter (Blanco) fører løbet.

McLaren Vale - Old Willunga Hill 151.5 km; Resultater 

Flere nyheder

Flere interviews

Flere pressemeddelelser


© 2013 Riis Cycling A/S - Firskovvej 36 - DK-2800 Kgs. Lyngby Fax +45 9716 8480 - CVR: 20300345 - Kontakt Riis Cycling    
Alle billeder © tdwsport.com