Endnu en massespurt Down Under - Timmy Duggan ude med brækket kraveben
[24.01 10:00] Den 139 kilometer lange tredje etape af Tour Down Under fra Unley to Stiling endte i et sprinteropgør på en lille bakke, hvor Tom Slagter (Blanco) var den hurtigste mand foran Matt Goss (GreenEdge) og Philippe Gilbert (BMC).
Team Saxo-Tinkoff's sportsdirektør, Fabrizio Guidi udtaler:
“Det var endnu en sprinterdag i Australien, og desværre kom Johnny (Cantwell) ikke helt frem til afslutningen. Til gengæld melder Chris (Sørensen) om fremgang, og det bliver derfor interessant at følge ham på den næste bjergetape i løbet.
Desværre var tredje etape endestationen for Team Saxo-Tinkoff's Timmy Duggan, der styrtede og brækkede kravebenet:
"Timmy kom meget stærkt ind i en rundkørsel, hvor hjulet smuttede væk under ham, og han røg hårdt i asfalten. Han er nu blevet undersøgt på hospitalet, hvor de første røntgenbilleder viser brud på kravebenet. En noget ærgerligt debut for Timmy, men vi håber, at han hurtigt bliver klar igen", lyder det fra Fabrizio Guidi".
Geraint Thomas (Sky) er stadig i løbets førertrøje.
Unley - Stirling 139 km; Resultater |