Nicolas Roche - Cykelsporten var kun alternativet til rugby
[19.01 11:27] 28-årige Nicolas Roche er endnu et nyt ansigt hos Team Saxo-Tinkoff, og vi kommer i det følgende interview lidt tættere på at lære den slidsomme bjergrytter at kende. Cykelsporten var ikke førstevalget i barndommen:
Hvor er du født?
"Jeg blev født i Frankrig, flyttede til Irland efter et par måneder og opholdt mig dér i to år, indtil min lillesøster blev født, hvor vi flyttede til Frankrig, fordi irske hospitaler på daværende tidspunkt ikke var så gode som franske hospitaler. Jeg boede i Frankrig, indtil jeg var elleve. På det tidspunkt besluttede mine forældre at rejse tilbage til Irland, indtil jeg var 15, hvor vi flyttede tilbage til Frankrig. Da jeg var 24 flyttede jeg til Italien, hvor jeg bor nu. Jeg klarede den megen flytten frem og tilbage ganske godt, og jeg stadig har kontakt med et par skolekammerater fra Frankrig, men jeg mistede kontakten med de fleste af mine irske barndomsvenner”.
Med din baggrund var det vel let at vælge en idrætsgren som barn?
"Tja, faktisk var cykelsporten den sidste efter en lang række andre spændende idrætter.. Jeg var en hyperaktiv dreng, så sport generelt var vigtigt for mig, da jeg fik kanaliseret min energi fornuftigt. Først var det cross country og senere løb jeg 800 meter, der er en hård distance, da det egentlig er en rigtig lang spurt. Men jeg elskede det. Da jeg var omkring 10 eller 11, prøvede jeg fodbold, fordi det var mere socialt. Alle mine venner var i gang med fodbold, så jeg forsøgte en gang og kunne lide det med det samme. Senere startede jeg på cykling og rugby i et par år, indtil vi flyttede tilbage til Frankrig, hvor jeg rev mine ledbånd over, så jeg ikke kunne spille fodbold eller rugby længere. For at holde mig i gang, fortsatte jeg med at cykle, indtil mit knæ føltes bedre, og jeg troede, jeg skulle tilbage til fodbold eller rugby, men jeg var god til at køre løb, så jeg sad udelukkende i sadlen fra jeg var 15 år. Faktisk havde jeg et temmelig hårdt program, før jeg blev skadet med rugbytræning på tirsdage, onsdage, torsdage og fredage og cykling onsdage og rugbykamp lørdag og cykelløb om søndagen. Så jeg skulle gå lidt en omvej for at finde frem til cykelsporten”.
Kan du huske din første sejr?
"Det kan jeg. Jeg var 13, og jeg vandt et gadeløb i Dundalk i Irland lige nord for Dublin. Der var mål på toppen af en bakke”.
Hvilket resultat er du mest stolt af?
"Sandsynligvis da jeg var nummer 6 i Vueltaen i 2010. Jeg var stolt, men samtidig ret træt af mig selv. Jeg havde en stor chance for et bedre resultat, da jeg var på fjerdepladsen i den sidste uge af løbet. Men på den sidste enkeltstart gik det galt. Jeg lagde for meget pres på mig selv i den afsluttende enkeltstart, fordi jeg ønskede at få den podieplads. Fränk Scheck kørte lige foran mig, og jeg havde håbet at passere ham under løbet, men jeg endte med at tabe en masse tid. Vi var omkring syv ryttere inden for 1 minut og 30 sekunder og at miste en tredjeplads for en syvendeplads tre dage før den sidste etape var bare så frustrerende. Det var mit livs chance, og jeg var i den bedste form I mit liv, men jeg formøblede min store chance med stress, så selvfølgelig var jeg vred på mig selv. Men min sejr i Beijing i 2011 betød meget for mig. Om morgenen inden løbet sagde jeg til mine holdkammerater, at jeg ønskede at angribe, da der var kun et par sekunder fra min 15. plads til 8. På stigningen, bad jeg dem køre fuld gas, men jeg vidste, vi ikke var stærke nok til at gøre det helt til toppen, så jeg havde håbet, at et andet hold ville slutte sig til os oppe foran. Heldigvis gik Sky til fronten og lagde et yderligere stort pres på feltet og til sidst kunne jeg køre alene over målstregen. Tour of Beijing er måske ikke så prestigefyldt som de andre World Tour løb, men jeg er stolt af den måde, jeg vandt på".
Hvorfor valgte du Team Saxo-Tinkoff?
"Det er noget, jeg har haft i mit baghoved i årevis, og faktisk siden jeg startede med at cykle, hvor Fabian Cancellara og Stuart O'Grady var en kæmpe inspiration, og jeg har altid håbet, at før eller senere ville jeg have mulighed for at komme til holdet. Nu har jeg fået lidt hår på brystet, og Bjarne har vist gennem årene, at han er en stor taktiker, og han har hjulpet en masse ryttere til at komme videre I deres udvikling, og det er bare en kæmpe fordel for mig på dette tidspunkt af min karriere”.
Hvad håber du på i 2013?
"Forhåbentlig kan jeg være en del af Tour de France-truppen og hjælpe Alberto til tops, og jeg håber, at jeg vil have en chance eller to i løbet af året for at køre min egen chance. Jeg har tillid til Bjarne og sportsdirektørerne, og jeg vil lade dem overraske mig. Jeg vil være tilfreds med, hvad de kommer op med af planer for mig”.
Har du nogen særlige ritualer før et løb?
"Nej, egentlig ikke. Men måske jeg skulle få et. Jeg husker, da jeg spillede fodbold, ville jeg sidde og se videoer af David Gironas bedste mål for at inspirere mig, men jeg har ingen ritualer som det længere udover at sætte mine numre på aftenen før løbet eller i bussen om morgenen i stedet for på mit værelse. Jeg bruger også musik på vej til løb for at begynde at tænke på taktikken og forestille mig, hvordan løbet udspiller sig”.
Hvis du ikke var en pro rytter, hvad ville du så arbejde med?
"Jeg læste hotel management, fordi min far havde et hotel. Så min plan var at studere ledelse og til at gå ind i hotel management og senere få et job i hotelverdenen. Faktisk droppede jeg min uddannelse, fordi jeg ønskede at blive professionel rytter, så som amatørrytter havde jeg job på min fars hotel, og vi lavede en aftale, at hvis jeg ikke fik en professional kontrakt inden for to år, skulle jeg tilbage til bøgerne. Ved udgangen af det første år var jeg professionel”.
Hvad laver du i din fritid?
"Udenfor sæsonen vil jeg gerne bare tilbringe tid derhjemme, ser DVD'er, tjekke min e-mail og tænke over nye projekter. I de sidste to år har jeg været I gang med at skrive en bog, og i år besluttede jeg mig for at afholde et par arrangementer i Irland, hvor jeg har startet mit eget juniorteam. Nogle eftermiddage kan jeg bare sidde med et stykke papir og lancere nye ideer. Min typiske dag i sæsonen træner jeg tidligt omkring klokken ni, og jeg vil være tilbage klokken tre senest, hvor jeg spiser min frokost, ser en DVD hvilket garanterer mig selv to timers hvile. Så vil jeg gå en tur, få en kop af kaffe, læse avisen og kommer hjem til middag klokken otte. Dagen går hurtigt. Da mit knæ vil være ømt efter de fleste andre aktiviteter, kan jeg lide at trekke alene. Jeg henter min rygsæk og går i op til fem timer i bjergene i Italien og Schweiz. Jo mere sne og jo sværere det bliver, jo mere nyder jeg det".
Det første løb for Nicolas i Team Saxo-Tinkoff-trøjen bliver det franske etapeløb, Tour Mediteraneen fra 6-10. februar. |
