NYHEDER
© Tim De Waele
Jay McCarthy starter sin professionelle karriere på hjemmebane

[16.01 14:31] Den blot 20-årige australier, Jay McCarthy tager hul på sin første sæson hos Team Saxo-Tinkoff og får sin debut på hjemmebane i Tour Down Under, hvor han skal køre med holdkammeraterne Manuele Boaro, Timmy Duggan, Johnny Cantwell, Takashi Miyazawa, Christopher Juul-Jensen og Chris Anker Sørensen.

Selvfølgelig ser det store talent frem til at køre med på World Tour-plan:

Er du faldet godt til på holdet?

“Jeg er vildt glad for at kunne starte min professionelle karriere på så godt et hold, og jeg ved, at holdet her kan gøre mest for min egen udvikling som rytter.. Jeg fik en strålende modtagelse på vores første træningslejr på Gran Canaria med Anfi Group, og jeg vidste med det samme, at det var den rette beslutning at komme til Saxo-Tinkoff”.

Hvad er dine ambitioner for 2013?

“Jeg skal først og fremmest have justeret mit niveau fra U23 til World Tour-niveau, og så skal jeg bare lære så meget som muligt fra mine holdkammerater og hjælpe til, hvor jeg kan".

Hvad er dit mål i Tour Down Under?

“Faktisk kørte jeg TDU sidste år med det australske landshold. Det er et fantastisk løb, og så håber jeg blot på, at formen er god nok, så jeg kan tage mit slæb for holdet. At køre på hjemmebane er altid noget helt specielt, men særligt når det foregår i Team Saxo-Tinkoff-tøjet”.

Tour Down Under starter 22. Januar og slutter den. 27. Januar. 

Flere nyheder

Flere interviews

Flere pressemeddelelser


© 2013 Riis Cycling A/S - Firskovvej 36 - DK-2800 Kgs. Lyngby Fax +45 9716 8480 - CVR: 20300345 - Kontakt Riis Cycling    
Alle billeder © tdwsport.com