Philippe Mauduit fortæller om sin oplevelse på Vueltaens syttende etape
[30.12 13:48] I det følgende interview fortæller sportsdirektør, Philippe Mauduit om sine oplevelser på den særlige dag i Vueltaen, hvor Alberto vandt etapen og løbet. Derudover fortæller han, hvad det egentlig vil sige at være sportsdirektør på et stort cykelhold.
Hvad har været din største oplevelse i denne sæson?
”Det er altid svært for mig at vælge én, når vi kan få så mange i et år, ja selv på en dag.
Ligesom alle andre, der var i bussen til holdmødet før syttende etape i Vueltaen vil jeg altid huske, da Alberto fortalte os, han ønskede at prøve alt for at tage trøjen denne dag. Han havde en klar idé om, hvordan han skulle køre, og Bjarne lavede en præcis briefing. Hele holdet arbejdede perfekt på etapen. Den første halvanden time var meget hurtig, og vi havde to ryttere med i det første udbrud, to i kontra-angrebet og Alberto sluttede sig til dem. Resultatet var etapesejren og førertrøjen efter en fremragende indsats. Det var mange stærke oplevelser på bare én dag. Mange mennesker ville sikkert mene, det er kun en oplevelse, men internt på holdet, blev hver eneste detalje til en oplevelse i sig selv, og 10 km fra målstregen var vi stadig ikke i stand til at sige, om Alberto ville fuldende det eller ej, da Valverde kom temmelig stærkt bagfra.
Jeg sætter også stor pris på at have oplevet Rafal (Majka) udvikle sig i løbet af sæsonen. Han havde en temmelig hård start med styrt, knæoperation og jeg nød Tour of Beijing og Japan Cup, hvor han viste fremskridt i form af overblik, lederskab og simpel styrke.
Et tredje følelsesmæssigt stærkt øjeblik var, da jeg var i Kina, og jeg fik en besked fra vores pressemand, Allan Jørgensen, hvor han fortalte om Nickis sejr i Italien - det sidste løb i Europa. Nicki giver så meget til holdet, at han virkelig fortjener at vinde noget mere”.
Hvad glæder du dig til den mest i den kommende sæson?
”At nå de mål vi har, og desuden at opleve mindst én sejr for et maksimum af vores ryttere. Ryttere som Michael (Mørkøv) og Chris (Anker Sørensen) fortjener det helt sikkert”.
De fleste mennesker tror, at du sidder bag rattet i bilen under løbet. Kan du forklare, hvad du laver på en gennemsnitlig løbsdag i sæsonen, og hvad du laver udenfor løbssæsonen?
”Det er sandt, at vi bare sidder bag rattet under løbet. Men at sidde i bilen er omkring 1/3 af vores tid i løbet af en løbsdagen.
Jeg står op omkring klokken 7 og spiser morgenmad med personalet. Undertiden arbejder flere af dem i lastbilerne eller i bussen, så jeg går rundt og taler med dem og ser, om alt sker i henhold til planen, om vi er nødt til at justere tingene, og egentlig bare tale om de kommende dage.
Så er det tid til at gå tilbage til morgenmad med rytterne og sørge for, at alle er ok. Herefter er det tid til at gå tilbage på værelset for at låse kufferten og betale hotelregningen, før vi tager på vejen igen som et stort cirkus flytter fra by til by.
Når vi ankommer til startområdet, går alting hurtigt, og de fleste mennesker ved, hvad der foregår her. Drenge får klædt om, går ud af bussen til interviews, autografer og kommer tilbage i bussen til det møde, som enhver træner kan gøre i alle sportsgrene. Når rytterne stiller sig klar ved start, indtager vi vores plads bag rattet i bilkortegen.
Vores bil er vores kontor. Vi har alt her, road book, kort, etapeprofilen og radio for at få info fra arrangørerne om fx tidsforskelle, men også om farlige vejbump eller rundkørsler, farlige punkter, fordi der er en masse mennesker eller smalle passager, og så har vi den famøse radio, som vi kommunikere til rytterne med. Uden den kunne vi være ligesom en fodboldtræner ligeså vel opholde os i omklædningsrummet under kampen. Helt i mørke og ikke klar over, hvad du skal gøre, selvom din vigtigste funktion er at give oplysninger.
På det tidspunkt er to tredjedele af dagen ovre. Alle krydser målstregen, hopper på bussen, tager et brusebad, indtager væske og føde, mens bussen er på vej til hotellet.
Når vi ankommer til hotellet, planlægger jeg dagen efter i detaljer, spisetider, hvornår lastbilen kører til næste hotel, afgangstider og ankomsttider, og naturligvis ser jeg frem til de kommende dage og ser til, at vi har det rigtige gear til at klatre eller sprinte, og jeg taler med al personale og sørger for, at alt vil være klart på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. ”Fail to plan – plan til fail”, men jeg er nødt til at være ærlig - også selvom vores dag slutter omkring 11 eller 12 om aftenen, så gøres det meget nemmere med den hjælp og den støtte, vi får fra det store og professionelle personale, vi har på holdet.
Tiden udenfor løbssæsonen er blevet kortere, da kalenderen bliver længere. Nu er vi på landevejen fra midten af januar til slutningen af oktober, og i november er det tid til slappe lidt af, nyde roen og passe familien, men det er også det tidspunkt til evaluering og planlægning af den følgende sæson. Vi skal vælge de løb, vi ønsker at køre og holde kontakten med arrangørerne. Når du har 75 mennesker, der arbejder i et team, der har 350/360 dages løb på fem kontinenter, er du nødt til at sørge for, at den rigtige lastbil er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med de rigtige mennesker. Det er et job, der skal udføres før den første træningslejr. Derefter kører hjulene i maskineriet, og tiden flyver igen”. |
