NYHEDER
© Tim De Waele
Fabrizio Guidi om Alberto, Bjarne Riis og sæsonen der kommer

[14.12 06:22] Team Saxo-Tinkoff's italienske sportsdirektør, Fabrizio Guidi er hjemme i disse dage og slapper af efter en lang sæson på landevejen. Der er mere i jobbet end at sidde i bilen bag feltet og give instrukser til rytterne:

"Som sportsdirektør er jeg under et givent løb ansvarlig for en gruppe på omkring 30 personer. Vi får informationer alle steder undervejs. Fra ryttere, personale, arrangører, fra kontoret, sponsorer og så videre, og vi er nødt til at koordinere alt, så løbet og aktiviteterne omkring det kører problemfrit. Endvidere er kører vi løb i mange forskellige lande, hvilket betyder, at vi skal være i stand til at kommunikere på mange forskellige sprog. Jeg forsøger at styre alt fra bilen, men det er virkelig ikke muligt”, siger han.


Tror du, holdet vil få succes i den kommende sæson?

"Vi ved, at vi har styrket holdet væsentligt til de kommende år. Jeg var imponeret over den åbenhed og entusiasme alle de nye fyre viste på den seneste teambuilding. Det gør alting meget mere enkelt med stor åbenhed. Min fornemmelse er, at den næste sæson bliver stor for os. "

Hvad har været din største oplevelse i denne sæson?

"Den første del af sæsonen var ikke lutter lagkage. Min bedste oplevelse var måske bekræftelsen af den team spirit, der konstant florerer på holdet uanset, hvor meget modgang, vi får. Jeg er stolt over at arbejde sammen med mennesker, der er parate til at kæmpe i enhver situation. Jeg ved, at det er dét, der adskiller vores hold fra andres, og det er også et godt billede på den person, Bjarne er."

Hvad har været den største overraskelse i år?

"Uden tvivl Vuelta a Espana. Hvad Alberto kan ikke opnå gennem råstyrke, kan han gennem sit taktiske overblik, og hvis det ikke er nok, bruger han sit hjerte og sin stålsatte determination. Du kan ikke forvente mere fra noget menneske."

Hvad glæder du dig til den mest i den kommende sæson?

"Vi har et fantastisk hold, og jeg henviser ikke kun til rytterne. Forventningerne er naturligvis enorme, og presset bliver derfor større, men jeg foretrækker bare at fokusere på mit job. Når alt kommer til alt, er det passionen for det, du laver samt ikke at lade sig gå på af modgang, der afgør, om du får succes.” 

Flere nyheder

Flere interviews

Flere pressemeddelelser


© 2013 Riis Cycling A/S - Firskovvej 36 - DK-2800 Kgs. Lyngby Fax +45 9716 8480 - CVR: 20300345 - Kontakt Riis Cycling    
Alle billeder © tdwsport.com