NYHEDER
© Tim De Waele
Manuele Boaro med store forventninger til 2013

[09.12 14:40] Hvad mener du om holdets udsigter for 2013?

"Jeg har lige været på min tredje teambuilding med Bjarne Riis, og hver gang er det en overraskelse, hvad vi skal, og der er altid en ny oplevelse i vente. I år har trafikken af ryttere været ganske betydelig, men måden hvorpå alle kommunikerede og havde det sjovt gav mig god grund til at glæde mig til den kommende sæson. Jeg mener, vi har en masse talentfulde ryttere med ambitiøse og seriøse målsætninger, og jeg tror, det er, hvad vi har brug for at skabe resultater i det nye år”.

Hvad har været den største oplevelse for dig i denne sæson?

"I år havde jeg mulighed for at deltage i min første Giro d'Italia. Det var en uforglemmelig oplevelse! Vi startede ud i Danmark, og det gjorde oplevelsen endnu større, da jeg virkelig følte mig på hjemmebane med gedigen opbakning fra tilskuerne. Da vi kørte gennem de tætpakkede gader med hujende supportere, oplevede jeg flere gange at få gåsehud. Jeg ville virkelig gerne have vundet og kunnet trække i den lyserøde trøje og dedikere den til det land, hvor Bjarne er født og opvokset, men sådan gik det ikke helt”.

Hvilket resultat fra 2012 er du mest stolt af og hvorfor?

"Jeg formåede at få en plads på podiet i to etapeløb. I ”la Sarthe” opnåede jeg en andenplads på enkeltstarten og i det samlede klassement, og i Post Danmark Rundt blev jeg treer samlet og på løbets enkeltstart. Det var to store oplevelser for mig, fordi det var første gang, at jeg var en udfordrer i det samlede klassement. Disse to resultater gav mig motivation til at løfte niveauet endnu højere næste år, og det har givet mig en tro på, at jeg kan køre et stort etapeløbsresultat hjem. Det krævede en masse træning, hårdt arbejde og ofre for at nå dertil i år, men det er dét, der skal til for at kunne nå helt til tops. En anden personlighed stolthed var at være sammen med det italienske landshold efter Giro d'Italia og indtil to uger før VM, var jeg med i VM-bruttotruppen. Næste år vil VM blive afholdt i Firenze, Italien, og jeg håber, jeg kan være der for at støtte mit land”.

Hvad håber du personligt på i 2013?

"Til næste år ønsker jeg at få min første sejr som professionel! Bortset fra det vil jeg generelt gerne have en sæson med flere resultater. I løbe af mine første to år som professionel har jeg lært en masse af mine holdkammerater, og det vil forhåbentlig hjælpe mig i jagt på min første pro-sejr. Jeg føler mig heldig i at være på så godt et team, hvor jeg håber at kunne bidrage med mit arbejde og forhåbentlig nogle sejre”. 

Flere nyheder

Flere interviews

Flere pressemeddelelser


© 2013 Riis Cycling A/S - Firskovvej 36 - DK-2800 Kgs. Lyngby Fax +45 9716 8480 - CVR: 20300345 - Kontakt Riis Cycling    
Alle billeder © tdwsport.com