Rafal Majka sluttede sæsonen på tredjepladsen
[21.10 09:06] Team Saxo Bank-Tinkoff Banks Rafal Majka blev treer i dagens afvikling af det kuperede endagsløb, Japan Cup, da han nåede til målstregen med blandt andre Ivan Basso (Liguigas) og Daniel Martin (Garmin).
”Det var et hårdt løb, hvor vi havde Jaro (Marycz) med i dagens lange udbrud. I finalen lukkede Rafa (Majka) selv hullet til de forreste, og da de nåede finalestigningen var de kun fire tilbage i gruppen, og her blev Rafa altså treer, mens Basso vandt spurten foran Martin. Det var en god afslutning på sæsonen med Jaro's sejr i går og en tredjeplads i dag. Selvfølgelig vil vi allerhelst vinde, og særligt når vi er så tæt på at tage sejren, men vi glæder os over, at Rafa virkelig træder i karakter og viser lovende takter for de kommende sæsoner”, lød det fra Team Saxo Bank-Tinkoff Banks sportsdirektør, Philippe Mauduit. |